Multiteoretisk praksis i socialt arbejde – af Leif Tøfting Kongsgaard. Samfundslitteratur 2. udgave 2018

Vi ved, at samtaler mellem den ledige og den beskæftigelsesfaglige medarbejder er af stor betydning. Men samtalerne skal være gode og både skabe relation og forandring. Bogen gennemgår forskellige tilgange – og kommunikationsstile, som kan bruges i arbejdet og er fyldt med eksempler fra praksis. Bogen er god medicin mod alt for entydige råd om, hvad man ”bare” skal gøre i beskæftigelsesindsatsen, især når det handler om vilde sociale problemer, hvor udfordringerne er komplekse.

 

Bedre begrundet praksis – velfærdsudvikling efter evidensbølgen – af Leif Tøfting Kongsgaard og Morten Hulvej Roed (red). Samfundslitteratur 2018

Arbejdet som beskæftigelsesmedarbejder er kreativt. Refleksivt. Denne bog er især henvendt til de, der interesserer sig for, hvordan det bliver en fælles opgave på arbejdspladsen at øge refleksionen og dermed kvaliteten i arbejdet. Bogen anviser en række metoder til at styrke en fælles refleksiv praksis fra flere forskellige velfærdsområder. Beskæftigelsesfagligt er der flere relevante indlæg – bl.a. Dorte Caswells kapitel om praksislogikker i beskæftigelsesmedarbejderens arbejde.

 

Fremtidens kontanthjælp – af Steffen Rasmussen (red). Socialfagligt Forlag 2020

Hvordan bygger man fremtidens kontanthjælp på tillid i stedet for kontrol? Bogen siger, at sagsbehandleren og kontanthjælpsmodtageren vil det samme. Men lovgivning og rammer sår tvivl gennem sanktion og kontrol. For beskæftigelsesmedarbejderen vil følgende afsnit være inspirerende for praksis. Det gælder især afsnittene om en responsiv beskæftigelsesindsats om småjob i virksomheder (Sophie Danneris og Tanja Dall), et kapitel om sociale beskæftigelsesindsatser (Robin Vickery og Dorte Bukdahl) og et afsnit om, hvad der afgør kontanthjælpsmodtagerens jobchancer (Søren Vinther Fjærestad).

 

Saml Tankerne – Struktur og rutine – af Louise Meldgaard Bruun. Psykiatrifonden 2014

Meget ofte oplever mennesker med affektive lidelser som angst, depression og stress, at der også opstår kognitive vanskeligheder. Mindre velkendt er det, at mange oplever, at de kognitive vanskeligheder fortsætter efter, at det affektive er bedret. De kommer f.eks. på arbejde igen efter stressperiode, men kan hverken huske eller koncentrere sig som før. Bogen indeholder en række gode fif til at afhjælpe disse vanskeligheder, men det at have en dybere forståelse for sammenhængen er også i sig selv hjælpsomt.

 

Optimismens politik – af Mathias Herup Nielsen. Frydenlund 2019.

Vi mener grundlæggende, at det for langt de fleste mennesker er muligt at finde et meningsfuldt arbejdsfællesskab og en realistisk vej dertil. Alligevel kan det være godt at møde en anden opfattelse.  Er vi for optimistiske? Det mener Mathias Herup. Han gennemgår udviklingen på området og viser, at billedet er blevet mere og mere optimistisk med risiko for dobbeltstigmatisering, hvor der oveni den generelle stigmatisering opleves en manglende anerkendelse af borgerens oplevelse af problemer, der umuliggør beskæftigelse.

Der er så mange muligheder. Arbejdsmarkedet rummer utallige bæredygtige løsninger, også for mennesker med autisme. Så hvorfor oplever så mange i denne målgruppe stagnation, meningsløshed og isolation? Vi vil skabe adgang til arbejdsfællesskabet for endnu flere – også de ledige, som har udfordringer indenfor autisme.

I denne guide får du ikke udtømmende beskrivelser eller forklaringer på autismens mysterium. Du får derimod indblik i de mennesker med autisme, som vi møder i beskæftigelsesindsatsen. Du får perspektiver på deres oplevelser, udfordringer og de muligheder, I sammen kan gå på opdagelse for at udvikle og udnytte.

Forfatter: Chef for Væksthusets Kompetencecenter, Anne Sandberg Holm